Efter sin omvendelse besøgte Paulus Jerusalem, hvor han forkyndte Jesus og hans nådes undere. Han fortalte om sin mirakuløse omvendelse, hvilket i den grad forbitrede præsterne og de øverste, at de søgte at tage hans Liv. Men for at han kunne blive reddet, åbenbarede Jesus sig på ny for ham i et syn, medens han bad, og sagde til ham: "Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skal ikke af dig modtage vidnesbyrdet om mig." Paulus svarede: "Herre! de ved selv, at jeg fængslede og piskede rundt om i synagogerne dem, som troede på dig, og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg også hos og havde behag deri og vogtede på deres klæder, som slog ham ihjel." Paulus mente, at jøderne i Jerusalem ikke kunne modstå hans vidnesbyrd, og at de ville betænke, at den store forandring, der var foregået med ham, alene kunne ske ved Guds kraft. Men svaret lød endnu mere bestemt end før: "Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til hedninger."