Jeg har set den ømme kærlighed, Gud nærer til sit folk, og den er meget stor. Jeg så engle over de hellige med vingerne udbredt omkring dem. Hver hellig havde en ledsagende engel. Dersom de hellige var mismodige og græd, eller de var i fare, fløj de engle, der altid ledsagede dem, hurtigt op for at bringe meddelelse derom, og englene i staden ophørte med at synge. Jesus sendte da en anden engel ned for at opmuntre dem, våge over dem og søge at bevare dem fra at forlade den trange sti; men dersom de ikke agtede på disse engles årvågne omhu og ikke ville lade sig trøste af dem, så englene bedrøvede ud og græd. De bragte beretningen derom op til himlen og alle englene i staden græd og sagde derpå med høj røst: "Amen." Men dersom de hellige fæstede deres øjne ved klenodiet foran dem og ærede Gud ved at prise ham, bragte englene det glade budskab derom til staden, og englene i staden slog deres gyldne harper an og sang med høj røst: "Halleluja!" Og himlens hvælvinger genlød af deres yndige sange.