Vort legeme opbygges ved den føde, som vi spiser. Der foregår et stadigt stofskifte i vor organisme; enhver bevægelse af et organ medfører nedbrydelse af væv, og det således nedbrudte opbygges ved den føde, vi spiser. Ethvert organ i legemet må have den næring, som tilkommer det. Hjernen må have sin del, og det samme gælder ben muskler og nerver. Det er en vidunderlig proces, som forvandler føden til blod og ved hjælp af dette blod opbygger de forskellige dele af legemet; med denne proces foregår uafladelig og forsyner enhver nerve og muskel og alt væv med liv og styrke. |