Brødre i ansvarlige stillinger, I er i fare. Jeg løfter min røst i advarsel. Pas på. Hvis I ikke er på vagt, og holder jeres klæder uplettede for verden, vil Satan stå som jeres hærfører. Nu er der ingen tid til at skjule jeres farver, ingen tid til at blive forrædere, når slaget presses til det smertelige. Der er ikke tid til at ligge ned og skjule vore våben, og give Satan fordel i krigen. Vagtfolk på Zions mure må være lysvågen. Kald ikke på jeres med-vagtfolk med søvnige vendinger: »Morgen kommer, og også natten.« Svares der ikke, så vid at vagtfolkene er upålidelige. Det er ikke tid til at slappe af for vor møje, og blive tamme og åndsløse; ingen tid til at skjule vort lys under en skæppe, eller sige glatte ting, og at bedrage profetien. Nej, nej; der er ikke plads til sovende vagtfolk på Zions mure. Alle kræfter skal helt og fuldt til for Gud. Fasthold jeres loyalitet, frembær vidnesbyrd for Gud og for sandhed. Væn jer ikke bort på grund af de antydninger verden kunne give. Vi må ikke gå på kompromis. Der er et levende spørgsmål, som ligger foran os, som vil være af vital betydning for Guds restfolk, og for afslutningen af denne Jords historie; for her involverer de evige interesser. Vi skal hele tiden se på Herren Jesus Kristus, vor frelses Hærfører. Alt hvad Jesus sagde på jorden, blev gjort med et enkelt øje på sin Faders herlighed. Han siger: »Gør således, som Faderen har befalet mig: så stå nu op, lad os gå herfra!« »Dette bud fik jeg af min Fader.« Alt hvad han gjorde, var at udvirke sin Faders vilje, så at hans liv på jorden var en manifestation af den guddommelige fuldkommehed. Den guddommelige union med menneskene i Kristus, skulle åbenbare Guds hensigt for os, at bringe mennesker i tæt kontakt med ham selv. Vi har ikke mulighed for at være lykkelige uden ham.