Herren vil have sit folk frigjort fra alt der ikke står i skriften med hensyn til præstegerningen. Mennesker som er kaldt til præstegerningen skulle ikke gøres til afguder; der skal ikke ses på dem med overtroisk ærværdighed; og på grund af den magt der tilfalder dem gennem deres embede, skulle synd hos dem ikke miste sin modbydelighed. Deres vigtige embede gør synd i dem betydeligt mere syndfulde, for i at begå synd gør de dem selv til syndens præster, Satans repræsentanter, gennem hvem han kan arbejde med held for at forevige synd.