“Elmshaven,” Sanatoriet, Cal., 27. december, 1904. Kære bror ___, Dit brev er modtaget og læst for nogen tid siden. Vi glæder os med jer for de dyrebare tegn I har på Herrens velsignelse. Pris Herren. Oh, lad os blive opmuntret. Lad vore hjerter fyldes med taknemmelighed. Fortsæt med at arbejde alvorligt og interesseret og hav fuldkommen tillid til Gud. Betvivl ikke hans godhed. Når vanskelighederne lader til at omgive dig, så husk løftet at Faderen er mere end villig til at give Helligånden til dem som beder ham, end for ældre er villige til at give deres børn gode gaver. Hvis Gud blot vil lade sin velsignelse hvile over medarbejderne, vil alt udvirke hans ære, og sjæle vil omvendes. Herren vil anerkende og velsigne alle som vandrer for ham i alvorlig og håbefuld tillid. Se og lev. Drag nær til Gud, og han vil drage nær til dig. Han vil drage nær til enhver som udøver tro, og arbejder tappert for at fremme arbejdet fordi det er hvad Gud anviser. |