Jesus og hele det hellige englefølge tilligemed alle de genløste hellige forlod derpå staden. Englene omringede deres hersker og ledsagede ham på hans vej, og den genløste skare fulgte efter. I forfærdelig, frygtelig majestæt kaldte Jesus derpå de ugudelige døde frem, og de opstod med de samme svækkede, sygelige legemer, som de havde, da de gik i graven. Hvilket syn, hvilket skue! I den første opstandelse kom alle frem med uforgængelig sundhed og kraft; men i den anden opstandelse er forbandelsens mærker synlige på alle, jordens konger og stormænd, de simple og de lave, de lærde og de ulærde kommer frem tilsammen. Alle ser Menneskesønnen, og de selvsamme mænd, som foragtede og hånede ham, som satte tornekronen på hans hellige pande og slog ham med røret, beskuer ham i al hans kongelige majestæt. De, som spyttede på ham, da han stod for rådet, vender sig bort fra hans gennemborende blik og fra hans åsyns herlighed. De, der drev naglerne gennem hans hænder og fødder, ser nu på mærkerne efter hans korsfæstelse. De, der stak spydet ind i hans side, ser mærkerne af deres grusomhed på hans legeme. Og de ved, at han er den samme, som de korsfæstede og forhånede i hans dødsangst. Og nu opstiger der eet langt, kvalfuldt jammerskrig, når de flygter bort for at skjule sig for hans åsyn, som er kongers Konge og herrers Herre.