Da englene forlod himlen, lagde de bedrøvet deres skinnende kroner bort. De kunne ikke bære dem, når deres hersker led og skulle have en tornekrone på. I retssalen var djævelen og hans engle ivrigt optaget med at ødelægge menneskelig følelse og medlidenhed. Selv luften var tung og besmittet af deres indflydelse. De påvirkede ypperstepræsterne og de ældste til at håne og mishandle Jesus på en måde, som menneskenaturen allervanskeligst kunne tåle. Satan håbede, at en sådan spot og voldsfærd ville aftvinge Guds Søn knur eller klage eller lede ham til at åbenbare sin guddomsmagt og løsrive sig fra mængdens vold, og at frelsesplanen således til sidst måtte slå fejl.