I en alder af ni år, skete en ulykke med mig som påvirkede hele mit liv. Sammen med min tvillingsøster og en af vore skolekammerater, gik jeg igennem en almindelig by i Portland, da en pige på tretten år, der fulgte efter os, blev vred over noget ubetydeligt og truede med at slå os. Mine forældre havde lært os aldrig at strides med nogen, men hvis vi var i fare for at blive beskadiget, skal vi skynde os, og vende hjem. Vi gjorde dette med al hast, men pigen fulgte os så hurtigt, med en sten i hånden. Jeg vendte mit hoved for at se hvor langt hun var fra mig og da jeg gjorde dette, kaste hun stenen og den ramte mig på næsen. Jeg blev svimmel af blodet og faldt bevidstløs om. Da jeg kom til bevidsthed igen, fandt jeg mig selv i en købmandsbutik, og blodet strømmede fra min næse, mine klæder var dækket med blod, og en stor strøm af blod på gulvet.