På den tid var jeg underkastet hårde trængsler. Hvis Herrens Ånd hvilede på en bror eller søster til mødet, og de ærede Gud ved at prise ham, så hævede nogle mesmerismens råb. Og hvis det behagede Herren at give mig et syn til mødet, ville nogle sige: "Det er ophidselse og mesmerisme." Bedrøvet og fortvivlet gik jeg ofte alene til tilbagetrukne steder for at udgyde min sjæl til Ham som indbyder den trætte og tungt bebyrdede at komme og finde hvile. Når min tro kræver løfterne, synes Jesu løfter at være meget nær. Himlens liflige lys skinner omkring mig, hvor ingen jordisk indflydelse kan påvirke mig; men nogle fortalte mig at jeg selv havde mesmerisme, og dem som levede nær til Gud havde meget nemt ved at blive bedraget af Satan. Efter denne lære, er vor eneste sikkerhed mod bedrag var at holde god afstand fra Gud i en frafalden tilstand. Oh, tænkte jeg, var det kommet dertil, at dem som ærligt går til Gud alene for at bede om hans løfter, og afkræve hans frelse, skal anklages for at være under mesmerisens modbydelige indflydelse? Spørger vi vor venlige Fader i himlen om brød, blot for at få en sten eller skorpion? Disse ting sårer min ånd, og presser min sjæl i skarp pine, lige ved at fortvivle, medens mange vil have mig til at tro at der ikke var nogen Helligånd, og at alle de øvelser Guds hellige mænd har erfaret, kun var mesmerisme eller Satans bedrag.