På bror og søster Nichols invitation, tog min søster S, og jeg selv igen til Massachusetts, og gjorde deres hjem til vort hjem. I Boston og omegn var der en gruppe fanatiske personer, som fremholdt at det var en synd at arbejde. Deres hovedbudskab var: "Sælg det som I har, og giv almisse." De sagde at de var i jubelåret, og landet skulle hvile, og de fattige måtte hjælpes uden arbejde. Sargent, Robbins, og nogle andre var ledere. De erklærede at mine syner var fra djævelen, fordi jeg havde vist deres fejltagelser. De var hårde mod alle som ikke troede på dem. Da vi besøgte broder N’s, R og S kom fra Boston for at få en gave fra bror N, og sagde at de måtte komme på besøg, og blive natten over hos ham. Bror N svarede at han var glad for at de kunne komme, for søstrene Sarah og Ellen var i huset, og ønskede at de skulle blive bekendt med os. Straks ændrede de sindelag, og kunne ikke overtales til at komme ind i huset. Bror N spurgte om jeg kunne fortælle mit budskab i Boston, og hvis de ville høre, og så bedømme det. "Ja," sagde de. "Kom til Boston næste sabbat, vi ønsker privilegiet at høre hende."