Modstanden mod vor tro steg i Portland. En aften da vi var i bøn, afbrød et vindue lige over mit hoved bønnen, og glasset faldt ned på mig. Jeg fortsatte med at bede. En mand i blind raseri forbandede og sværgede medens vi fortsatte med at bede til Gud, at hans vrede skulle komme over den stakkels synders ubeskyttede hoved, kunne vi have været skjult i hans pavillon. Mandens røst blev stille, og man kunne se ham skynde sig fra sted til sted. Han kunne ikke klare lyden af bøn, eller tanken om dom. |