Jakobs fejl i at tilvende sig sin broders velsignelse ved list bliver atter alvorligt fremholdt for ham, og han frygter for at Gud vil tillade Esau at tage hans liv. I sin elendighed beder han til Gud hele natten. Det blev fremstillet for mig hvorledes en Guds engel stod for Jakob og foreholdt ham hans fejl i sit rette lys. Da englen vender om for at forlade ham tager Jakob fat på ham og vil ikke lade ham gå. Han bønfalder med tårer. Han forsikrer at han har dybt angret sine synder og sin fejl imod sin broder, der har adskilt ham fra hans faders hus i tyve år. Han drister sig til at henvise til Guds forjættelser og gunstbevisninger imod ham fra tid til tid medens han har været borte fra sin faders hus. Jakob stred med engelen hele natten, og bad om en velsignelse. Englen syntes at modstå hans bøn, idet han bestandig foreholdt ham sine synder, og på samme tid søgte han at slide sig løs fra ham. Jakob var fast besluttet på at holde englen, ikke blot ved fysisk styrke, men ved levende tro. I sin elendighed henviste Jakob til sit hjertes anger og den dybe sønderknuselse han havde følt over sine fejl. Englen hørte på hans bøn med tilsyneladende ligegyldighed, og vedblev at anstrenge sig for at komme fra Jakobs favntag. Han kunne have brugt sin overnaturlige kraft og med magt løsrive sig fra Jakob, men han valgte ikke at gøre dette. Da han så at han ikke kunne overvinde Jakob, så overbeviste han ham om sin overnaturlige magt idet han rørte ved hans hofteskål, hvilken øjeblikkelig gik af led. Men legemlig smerte kunne ikke bevæge Jakob til at høre op med sine alvorlige anstrengelser. Hans hensigt var at få en velsignelse; og legemlig smerte kunne ikke bortvende hans sind fra det han havde for øje. Hans beslutning var stærkere i de sidste øjeblikke af striden end i begyndelsen. Hans tro blev mere alvorlig og udholdende indtil det sidste, indtil det dagedes. Han ville ikke slippe englen før han velsignede ham. "Og han sagde: jeg vil ikke lade dig gå, uden du får velsignet mig." Da spurgte englen: "Hvad er dit navn? Og han sagde: Jakob. Og han sagde: dit navn skal ikke fremdeles kaldes alene Jakob, men Israel; thi du har holdt dig fyrstelig med Gud og med mennesker, og fik overhånd."