Mange, som søger i oprigtighed efter hellighed i hjerte og renhed i liv, synes at være bekymrede og modløse. De ser bestandig på sig selv og beklager sin mangel på tro, og på grund af, at de ikke har tro, føler de, at de ikke kan gøre fordring på Guds velsignelse. Disse personer gør fejl i, at de ikke gør forskel på følelse og tro. De forbigår den sande troens enfoldighed og påfører således sin sjæl stort mørke. I stedet for at tænke på sig selv burde de opholde sig ved Guds nåde og miskundhed og opregne hans forjættelser og da simpelthen tro, at han vil opfylde sit ord. Vi må ikke stole på vor tro, men på Guds forjættelser. Når vi angrer vore forbi gangne overtrædelser af hans lov og beslutter, at vi vil være lydige i fremtiden, bør vi tro at Gud for Kristi skyld annammer os og tilgiver os vore synder.