Evangeliet havde fæstet rod i Bøhmen så tidligt som i det 9. århundrede. Bibelen var blevet oversat til folkets sprog, som også blev benyttet ved gudstjenesten. Men Jo mere magt paven fik, jo mere kom Guds ord i baggrunden. Gregor VII som havde påtaget sig den opgave at ydmyge de o stolte konger, var lige så besluttet på at gøre folket til slaver. I overensstemmelse med denne politik blev der udstedt en bulle, som forbød, at der blev holdt offentlig gudstjeneste på bøhmisk. Paven erklærede, at "det behagede den Almægtige at han blev tilbedt på et ukendt sprog, og at mange onder og vildfarelser var opstået som følge af, at denne regel ikke var blevet overholdt." - Wylie, b. 3, ch. 1. Således påbød romerkirken, at Guds ords lys skulle slukkes, og at folket skulle holdes i mørke. Men himlen benyttede andre midler til at bevare menigheden. Mange af de valdensere og albigensere som har blevet fordrevet fra deres hjem i Frankrig og Italien på grund af forfølgelse, kom til Bøhmen. Skønt de ikke turde undervise åbenlyst, arbejdede de ivrigt i det skjulte på denne måde blev den sande tro bevaret i århundrede efter århundrede.