J Nederlandende fremkaldte Roms tyranni ganske tidlig en bestemt protest. Saaledes blev den romerske pave 700 aar for Luthers tid, uden frygt for offentlig anklaget af to biskopper, som var bleven sendte i et ærende til Rom og var bleven bekjendte med den hellige stols sande karakter, "Gud har givet menigheden, sin dronning og brud, en ædel og evig arv for hendes børn, en brudegave, som er uforgjængelig og uforvisnelig. Han har givet hende en evig krone og et evigt cepter. Men alle disse velsignelser har du som en tyv tilegnet dig. Du sætter dig selv i templet som Gud. Jstedet for en hyrde er du bleven en ulv for faarene. Du vil, at vi skal tro, at du er den øverste biskop, men du er snarere en tyren. . . .J stedet for, at du burde være tjeneres tjener, som du kalder dig selv, saa søger du at være herrers herre. . . .Du faar menneskene til at foragte Guds bud. . . . Det er den Helligaand, som har opbygget alle menigheder, saa langt som jorden naar. Vor Guds stad, hvor vi er borgere, naar til alle dele af himlen, og den er større end den stad, som de hellige profeter kalder Babylon, som giver sig ud for at være guddommelig og praler af, at dens visdom er udødelig, og tilsidst, omendskjønt det er aldeles ugrundet, at den aldrig har taget fejl og aldrig kan tage fejl."