De skriftsted, som fremfor alle andre havde været baade grundvolden og den stærkeste støtte for troen paa Kristi kmme, var bibelens vidnesbyrd: "Jndtil 2300 aftener og morgener, saa skal helligdommen faa sin ret igjen [efter det engelske: renses]." Disse ord var vel bekjendte for alle dem, som troede paa Herrens snare komme. Fra tusenders læber var denne profeti med glæde bleven gjentaget som deres tros feltraab. Enhver følte, at deres lyseste forventninger og kjærligste haab var afhængige af de begivenheder, som heri var fremstillede. Det var bleven vist, at disse profetiske dage endte i efteraaret 1844. Ligesom de øvrige kristne i verden antog adventisterne paa denne tid, at jorden eller den del af den var helligdommen, og at helligdommens renselse var jordens renselse ved ild paa den sidste store dag. De antog, at dette vilde ske ved Kristi andet komme. Derfor kom de til den slutning, at Kristus vilde komme til jorden igjen i 1844.