Ved afslutningen af møderne i Basel kom spørgsmålet hvornår vi skulle besøge de skandinaviske missioner. Jeg var meget træt af arbejde, og behøvede at hvile, har talt toogtyve gange gennem en tolk, udover at skrive mange sider. Vi vidste at det var sent på året at besøge de nordlige lande; juni skulle være den bedste tid at rejse til norden, og det blev planlagt at holde konferenser for det næste år i denne måned. Men vi var ikke sikre på at vi skulle forblive i Europa til den tid, og vi følte at det sikreste var at besøge de ledende menigheder i Skandinavien, ved første anledning. Nogle af disse menigheders tilstand var blevet vist mig for år tilbage, blev det vist mange gange at Danmark, Norge, og Sverige var lovende arbejdsmarker. Vi vidste at et stort arbejde lå foran missionerne på denne mark. De ønskede vore råd om forskellige arbejdsgrene, og vi følte at vi kunne råde dem på bedst mulige måde efter at have aflagt dem et besøg. Det virkede uklogt at udsætte denne del af arbejdet til næste sommer, da vi havde en lang rejse fra Amerika at gennemføre.