Efter at have forladt Erstfeld, en stor jernbanestation, begyndte opstigningen. Et tungere lokomotiv blev sat på toget, og vi indtog et klipperigt bjergpas, flankeret med stejle og knejsende bjerge. Ved kanten af disse bruser den skummende flod Reuss, danner smukke vanfald efter hinanden, og modtager utallige mindre kaskader som udspringer fra de højeste tinders toppe. Idet vi bevæger os fremad, begynder kløften at blive smal og bliver mere interessant. Det er som om den turbulente Reuss-flod, kun tænker på sig selv, har skøret et sted der er stort nok i sig selv gennem de solide klipper. Derfor må toget bane sig vej for sig selv inden i bjerget. Den største stigning på linjen er en fod ud af fire. Mange steder var det meget mindre end dette, ved brug af broer og kurvede tunneller, som vist i det vedlagte graverede billede. Der er tre af disse tunneller på nordsiden af bjergene, og fire på sydsiden.