Kapitlet er bygget op over Matt 15,1-20; Mark 7,1-23.
De skriftkloge og farisæerne, som ventede at se Jesus ved påskehøjtiden, havde stillet en fælde for ham. Men Jesus, som kendte deres planer, havde holdt sig borte fra denne sammenkomst. „Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus.“ Da han ikke ville komme til dem, kom de til ham. En tid havde det set ud til, at Galilæas befolkning ville anerkende Jesus som Messias, og at præsternes magt i denne landsdel skulle brydes. Udsendelsen af de tolv, der indikerede udvidelsen af Kristi gerning og bragte disciplene i mere direkte konflikt med de skriftkloge, havde på ny vakt skinsyge hos lederne i Jerusalem. De spioner, som de havde sendt til Kapernaum på et tidligere tidspunkt af Jesu virksomhed, og som havde forsøgt at anklage ham for at bryde Sabbatten, var blevet bragt i forlegenhed; men rabbinerne var fast besluttede på at udføre deres forsæt. Nu blev der sendt en anden deputation ud for at overvåge hans handlinger og finde på en eller anden beskyldning imod ham.