Kapitlet er bygget op over Matt 17,9-21; Mark 9,9-29; Luk 9,37-45.
Hele natten tilbragte de på bjerget, og da solen stod op, gik Jesus og hans disciple ned til sletten. Disciplene var fordybede i deres egne tanker, tavse og fulde af ærefrygt. Selv Peter havde ikke et ord at sige. De ville med glæde være blevet på dette hellige sted, hvor de havde oplevet det himmelske lys, og hvor Guds Søn havde åbenbaret sin herlighed; men der var arbejde at gøre for folket, som allerede ledte efter Jesus alle vegne.