Kapitlet er bygget op over Luk 9,51-56; 10,1-24. Efterhånden som afslutningen på Kristi gerning nærmede sig, skete der en forandring med hans måde at arbejde på. Hidtil havde han søgt at undgå uro og offentlig omtale. Han havde afslået at modtage folkets hyldest og var hurtigt taget fra sted til sted, når den folkelige begejstring for ham syntes at gå over alle grænser. Gentagne gange havde han frabedt sig at blive erklæret for at være Kristus. |