Kapitlet er bygget op over Matt 19,13-15; Mark 10,13-16; Luk 18,15-17.
Jesus havde altid elsket børn. Han holdt af deres barnlige tillid og deres frimodige, uforbeholdne kærlighed. Den taknemmelige lovprisning fra deres læber var som musik i hans ører og forfriskede hans sind, når det var knuget af samvær med listige og hykleriske mennesker. Hvor Frelseren end gik hen, vandt han med sit milde ansigt og sin blide, venlige væremåde børnenes kærlighed og tillid.