Kapitlet er bygget op over Mark 11,11-14,21; Matt 21,17-19.
Kristi indtog i Jerusalem var en svag bebudelse af hans komme i himmelens skyer med magt og herlighed, blandt jublende engle og de helliges fryd. Så vil Kristi ord til præsterne og farisæerne blive opfyldt: „Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!“ I et profetisk syn fik Zakarias lov at se denne sidste sejrrige dag; og han så også dommen over dem, som ved Kristi første komme havde forkastet ham. „De skal se hen til mig, ham de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte.“ Dette forudså Kristus, da han betragtede byen og græd over den. I Jerusalems jordiske ødelæggelse så han den endelige tilintetgørelse af det folk, som var skyldig i Guds Søns blod.