Kapitlet er bygget op over Matt 22,15-46; Mark 12,13-40; Luk 20,20-47.
Præsterne og rådsherrerne havde i tavshed lyttet til Kristi skarpe irettesættelser. De kunne ikke tilbagevise hans anklager; men de blev blot endnu mere opsat på at fange ham i en fælde, og med dette for øje sendte de nogle til ham, „der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt“. De sendte ikke de gamle farisæere, som Jesus tit havde mødt, men unge mænd, som brændte for sagen, og som de mente, at Jesus ikke kendte. De fulgtes med nogle af herodianerne, der også skulle høre Kristi ord, for at de kunne vidne mod ham under retssagen. Farisæerne og herodianerne havde været bitre fjender, men nu var de forenet i deres fjendskab mod Jesus.