Kapitlet er bygget op over Luk 22,7-18. 24; Joh 13,1-17.
I et hus i Jerusalem sad Kristus til bords med sine disciple i et værelse ovenpå. De var forsamlet for at fejre påskefesten. Frelseren ønskede at fejre denne påske alene sammen med de tolv. Han vidste, at tiden var inde. Han var selv det sande påskelam, og på dagen, hvor påskemåltidet blev spist, skulle han selv ofres. Han skulle snart tømme vredens bæger. Han skulle snart modtage den sidste dåb — af lidelse. Men endnu havde han nogle få stille timer tilbage, og disse skulle bruges til gavn for hans elskede disciple.