Beretningen om Judas tegner et billede af den sørgelige afslutning på et liv, der kunne have været til Guds ære. Hvis Judas var død før sin sidste rejse til Jerusalem, ville han være blevet betragtet som et menneske, der var værdig til at have sin plads blandt de tolv, og som én, der ville blive dybt savnet. Den afsky, som har fulgt ham gennem århundrederne, ville ikke have eksisteret, hvis man ikke havde fået kendskab til de karaktertræk, der åbenbarede sig ved afslutningen af hans tilværelse. Men det var med et bestemt formål, at hans karakter blev afsløret for verden. Det skulle være en advarsel for alle, der ligesom han ville forråde hellig tillid.