Kapitlet er bygget op over Luk 24,13-33.
Sent om eftermiddagen på opstandelsesdagen var to af disciplene på vej til Emmaus, en lille by omkring tretten kilometer fra Jerusalem. Disse disciple havde ikke spillet nogen fremtrædende rolle under Jesu gerning, men de troede fast på ham. De var kommet til hovedstaden for at holde påske, og de var meget forvirrede over de begivenheder, der nylig havde fundet sted. De havde hørt morgenens nyhed om, at Kristi legeme var blevet fjernet fra graven og ligeledes beretningen om kvinderne, der havde set englene og mødt Jesus. Nu vendte de tilbage til deres hjem for at meditere og bede. Sørgmodigt fortsatte de deres aftenvandring, mens de talte om begivenhederne ved domfældelsen og korsfæstelsen. Aldrig før havde de været så fuldstændigt modløse. Uden håb vandrede de i korsets skygge.