Kapitlet er bygget op over Luk 24,50-53; ApG 1,9-12.
Tiden var kommet, hvor Kristus skulle stige op til sin Fars trone. Som guddommelig sejrherre var han på vej hjem med sejrstrofæerne til de himmelske boliger. Før sin død havde han sagt til sin Far: „Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.“ Efter sin opstandelse var han blevet på jorden en tid, for at hans disciple kunne lære ham at kende i hans opstandne og herliggjorte skikkelse. Nu var han klar til at tage afsked. Han havde bekræftet den kendsgerning, at han var den levende Frelser. Disciplene behøvede ikke længere at forbinde ham med graven. De kunne tænke på ham som den, der var herliggjort over for det himmelske univers.