Dette kapitel er baseret på Lukas 14,1. 12-24.
Frelseren var gæst til en farisæers fest. Han tog imod indbydelser fra den rige såvel som den fattige, og efter Hans skik, kædede Han sine billeder sammen med hans sandhedslektier. Blandt jøderne var den hellige fest forbundet med alle deres nationale højtider og religiøse glædesfester. For dem var det et symbol på det evige livs salighed. Ved den store fest, hvor de skulle sidde ned sammen med Abraham, Isak og Jakob, medens hedninge stod udenfor og så til med længselsfulde blikke, var et tema som de dvælede gladelig over. Den advarende og belærende lektie som Kristus ønskede at give, illustrerede han nu med lignelsen om det store måltid. Guds velsignelser, både for nuværende og fremtidige liv, ville jøderne selv fortie. De fornægtede Guds barmhjertighed mod hedningene. Kristus viste med lignelsen at de selv afviste barmhjertighedsindbydelsen på dette tidspunkt, - kaldet til Guds rige. Han viste at den indbydelse, som de ringeagtede, blev sendt til dem som de selv foragtede, de som de havde taget deres klæder fra, som om de var spedalske undgås.