De kirker der nægtede at modtage den første engels budskab, forkastede det lys, som var sendt fra himlen. Budskabet var sendt i nåde for at vække jordens befolkning så den kunne se den sande tilstand de befandt sig i af verdslighed, hvordan de var afveget fra Guds vej, og for at de skulle gøre sig rede til at møde deres Herre. Gud har altid forlangt at hans folk skulle være adskilt fra verden, således at de ikke blev ledt væk fra deres forpligtigelser over for ham. Han befriede dem fra slaveriet i Ægypten fordi han ikke ønskede at de skulle forfalde til afgudsdyrkelse, således som deres omgivelser havde gjort det. Denne jords børn er mørkets børn. Deres opmærksomhed har ikke retning mod retfærdighedens sol, men mod selvet og jordiske rigdomme. Blændet af denne verdens gud, har de ikke nogen virkelig forståelse af den sande Guds herlighed og majestæt. Medens de glæder sig over hans gaver, glemmer de giverens krav. De har valgt at vandre i mørke og de bliver ledt af de kræfter som udgår fra mørkets prins. De glæder sig ikke over de guddommelige ting da de ikke kan se deres værdi eller værdien af kærlighed. De har afskåret sig selv fra lyset fra Gud, og deres forståelse er blevet så forvirret, med hensyn til hvad der er sandt og helligt, af de åndelige ting fra Gud er tåbelige ting for dem.