Mennesket var oprindelig udrustet med værdifulde evner og et velafbalanceret sind. Det var fuldkomment i sit væsen og var i harmoni med Gud. Dets tanker var rene og dets hensigter hellige. Men dets evner blev fordærvede på grund af ulydighed, og kærlighed blev fortrængt af egenkærlighed. Dets natur blev så svækket, da det syndede, at det var umuligt for det at modstå det ondes magt i sin egen styrke. Det blev taget til fange af Satan og ville være forblevet hans fange, hvis ikke Gud havde grebet ind. Det var fristerens hensigt at forhindre den guddommelige plan med menneskets skabelse og at fylde Jorden med elendighed og sorg. Derefter ville han sige, at al denne ondskab var en følge af, at Gud havde skabt mennesket.