Dyrene og fuglene blev alle hurtig ført uden for de hellige porte. En overvældende frygt kom over mængden, som følte kraften af Kristi guddom, der overskyggede dem. Forfærdede råb lød fra mange hundrede blege læber, idet skaren styrtede hovedkuls afsted. Jesus slog dem ikke med svøben; men det simple redskab så ud for deres øjne som blinkende, vrede sværd, der kredsede omkring i enhver retning og truede med at nedhugge dem. Endog disciplene skælvede af frygt og blev forfærdede ved Jesu ord og den måde, hvorpå han fremtrådte, der var så ulig hans almindelige adfærd som den sagtmodige og ydmyge galilæer. Men de kom ihu, hvad der er skrevet om ham: "nidkærhed for dit hus har fortæret mig." Det varede ikke længe, før mængden med sine okser, får, duer og spurve var så langt fra Herrens tempel. Forgården var fri fra vanhellig handel, og en dyb tavshed og højtidelighed hvilede over det sted, hvor der nylig havde hersket så megen forstyrrelse. Dersom Herrens nærværelse helligede Sinaj bjerg, så gjorde hans nærværelse ikke det tempel mindre helligt, der var bygget til hans ære.