Disse Jesu ord indeholder en vigtig lærdom, som bør modtages af alle, der bekender hans navn, indtil verdens ende. Det er denne, at endog hedninger, som lever overensstemmende med det lys, de har, og gør ret så langt, som de er i stand til at skelne ret og uret, er mere behagelige for Gud end de, som har større lys og påstår, at de er mere gudfrygtige, men hvis daglige liv strider imod deres bekendelse. Således stod Jesus rolig for jøderne og åbenbarede deres hemmelige tanker og foreholdt dem den bitre sandhed og deres uretfærdighed. Hvert ord skar dem som en kniv, idet deres fordærvede liv og udgudelighed og vantro blev fremsat for dem. De foragtede nu den tro og ærbødighed, som Jesus ord først havde oplivet hos dem, og de nægtede at erkende, at denne mand, som var opvokset i fattigdom og ringhed, var mere end et almindeligt menneske. De ville ikke anerkende nogen konge, der kom til dem uden rigdom og ære og ikke som anfører for ærefrygtbydende skarer.