Men Saulus mødte en i Stefanus om var lige så uddannet som han selv, og en som havde fuld forståelse for Guds hensigt, med at sprede evangeliet til andre folk. Han troede på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og var fuldt befæstet med hensyn til Jødernes privilegier; men hans tro var frisindet, og han vidste at tidspunktet var kommet, hvor de sande troende ikke alene skulle tilbede i templer gjort med hænder; men udover verden, måtte mennesker tilbede Gud i Ånd og i sandhed. Sløret var blevet trukket til side for Stefanus øjne, og han så afslutningen af det som blev afskaffet ved Kristi død.