Hans hjerte blev draget i dyb medynk for denne store metropols borgere, som uanset deres store forstand, var hengivet til afgudsdyrkelse. Paulus blev ikke bedraget af den storhed og skønhed som hans øjne hvilede på, eller af den materielle visdom og filosofi som mødte ham i dette store lærdomscenter. Han indså at menneskelig kunst havde gjort sit bedste for at forgude umoralitet og gøre falskneri aktivt ved at ære deres hukommelse, som havde brugt hele deres liv på få folk til at fornægte Gud.