Fritænkere og andre, som elsker synden, undskylder sig ofte under henvisning til de mænds synder, som Gud udvalgte i gamle dage. De hævder, at dersom disse hellige mænd gav efter for fristelsen og syndede, så må vi ikke undres over, om de er skyldige i synd; og de lader sig forlyde med, at de dog ikke er så slette alligevel, da de har sådanne fremstående eksempler på uretfærdighed for sig.