Nogle af vore ledende Mænd er tilbøjelige til at udvise det Sindelag, som Apostlen Johannes udviste, da han sagde: "Mester, vi saa en, der uddrev Djævle i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os." Organiation og Orden er nødvendig, men der er nu stor Fare for en Afvigelse for Evangeliets Enfoldighed. Hvad vi behøver er mindre Tiltro til Former og ceremonier og meget mere af den sande Gudfrygtigheds Kraft. Dersom deres Liv og Karakter er eksemplarisk, saa lad hvem som helst virke paa hvilken som helst Maade, der falder dem belejligt. Om deres Fremgangsmaade ikke altid falder i eders Smag, bør der ikke ytres et Ord, som kunde gjøre dem mismodige. Da Farisæerne vilde, at Jesus skulde befale Børnene, som sang hans Pris, at tie stille, sagde vor Frelser: "Dersom disse taug, skulde Stenene raabe." Profteten maatte opfyldes. Saaledes ogsaa i vore Dage. Værket maa udføres. Der er mange Afdelinger af Virksomheden; lad hver gjøre sin Del paa bedste Maade. Den der har én Talent, maa ikke begrave den i Jorden. Gud har givet hver hans Gjerning efter hans Evne. De, hvem større Evner og et større Hverv er betroet, bør ikke forbyde andre at arbejde, som ejer mindre Dygtighed og Erfaring. Mænd med én Talent kan naa dem, som Mænd med fem eller to talenter ikke kunde naa. Store som smaa er i lige Maade udvalgte Redskaber til at bringe Livets Vand til tørstige Sjæle. Lad ikke den, der prædiker, tage sig Myndighed til at sige til en anden: "Du skal virke paa denne Maade eller ogsaa slet ikke." Nej, hold inde, Brødre. Lad hver virke i sin Kreds med sin egen Rustning paa, gjøre, hvad der forefalder at gjøre, i Ydmyghed og Sagtmodighed. Styrk hans Hænder til Gjerningen. Dette er ikke Tiden, da Farisæismen skulde raade. Lad Gud virke, gjennem hvem han vil. Budskabet maa forkyndes.