Jesus og hele den himmelske Hærskare saa med Deltagelse og Ømhed paa dem, der i glad Forventning længtes efter at se ham, som de af Hjertet elskede. Engle var nær hos dem for at styrke dem i Prøvens Stund. De, der havde undlandt at antage det himmelske Budskab, blev i Mørket. Guds Vrede var optændt imod dem, fordi de ikke vilde modtage det Lys, han havde sendt dem fra Himlen. De trofaste, skuffede Sjæle, som ikke kunde forstaa, hvorfor deres Hjerte ikke kom, blev ikke i Mørket. De blev atter tilskyndede til at ransage Bibelen med Henblik paa de profetiske Tidsperioder. Den Haand, hvormed Herren havde skjult deres Fejltagelse, blev borttaget, og Fejltagelsen blev opklaret. De saa, at de profetiske Tidsperioder naaede til 1844, og at de samme Argumenter, de havde fremholdt for at bevise, at de profetiske Tiesperioder endte i 1843, viste, at de endte i 1844. Guds ord forklarede dette for dem, og de opdagde, at de skulle være en Ventetid (Matt 25,5 Hab 2,3): "Om det tøver, saa bi efter det!" I sin Kjærlighed til Kristi snare Gjenkomst havde de ikke lagt Mærke til, at han skulde tøve; men dette havde til Hensigt at aabenbare, hvem de virkelig ventende Sjæle var. De havde nu atter en bestemt Tid, inden hvilken de ventede, at Frelseren skulde komme. Dog saa jeg, at mange af dem ikke var i stand til at overvinde den store Skuffelse og ikke kunde udvise den Nidkjærhed og Iver, som havde udmærket deres Tro i 1843.