Her er en Virkemaader, hvorover han har fuld Kontrol, og han kan faa Verden til at tro, hvad han vil. Den Bog, der skal dømme baade ham og hans Efterfølgere, søger han at skjuile. Verdens Frelser sætter han lige med andre Mennesker. Og ligesom de romerske Vagtmænd, der vogede Jesu Grav, udbredte de falske Rygter, som Ypperstepræsterne og de Ældste lagde i deres Mund, saaledes vil disse forføriske Aanders Efterfølgere søge at give det udseende af, at der intet forunderligt eller overnaturligt skete i Forbindelse med Jesu Fødsel, Død og Opstandelse. Efter at de har stillet Jesus i Baggrunden, henleder de Menneskenes Opmærksomhed paa sig selv, paa sine Tegn og Undergjerninger, som de paastaar langt overgaar Kristi Gjerninger. Saaledes bliver Verden fanget i Snaren, dysset i Sikkerhedens Søvn og vil ikke erfare, at de er forførte, førend de syv sidste Plager udgydes. Satan fryder sig over, at hans Plan lykkes saa vel, og at hele Verden indvikles i Snaren. |