Den indvending, nogle er fremkommet med på grundlag af 2Tim. 3,16. fortjener kun en forbigående bemærkning. Dersom Paulus med sin udtalelse om, at skriften skulle gøre gudsmennesket fuldkomment, dygtiggjort til al god gerning, mente, at intet mere skulle skrives under åndens inspiration, hvorfor var han da selv i det samme øjeblik i færd med at føje noget mere til skriften? Hvorfor lagde han da ikke pennen til side i det øjeblik, han havde skrevet denne sætning? Og hvorfor skrev Johannes åbenbaringens bog på et tidspunkt, som falder endnu tredive år senere? Denne bog indeholder også et skriftsted, der er blevet anvendt, som bevis for afskaffelsen af de åndelige gaver: