Herren vil også have os til at lære en lektie fra Daniels erfaring. Der er mange der kunne blive mægtige mennesker hvis de ligesom denne trofaste hebræer ville hænge ved Gud og få nåde til at lade sig overvinde, og få styrke og kraft til deres arbejdere. Daniel viste den mest korrekte optræden, både over for sine ældre og mod de unge. Han stod som et vidne for Gud, og søgte at gøre en sådan fremgangsmåde at han ikke kunne blive til skamme for himlen der hører hans ord eller ser hans gerninger. Da Daniel var påbudt at tage del i kongens overdådige bord, flyede han ikke til lidenskab, han udtrykte heller ikke beslutning om at spise og drikke som det behagede ham. Uden et ord om trods tog han sagen til Gud. Han og hans venner søgte visdom fra Herren, og når de kom frem fra alvorlig bøn var deres afgørelse truffet. Med sand tapperhed og kristen belevenhed, femlagde Daniel sagen for officeren der havde dem i forvaring, og spurgte om de kunne få tildelt en enkel kost. Disse unge følte at deres religiøse principper var på spil, og de stolede på Gud, som de elskede og tjente. Deres ønske blev indfriet, for de havde opnået gunst hos både Gud og mennesker.