Gud ønsker, at hans børn skal bede om de ting, som vil sætte ham i stand til at åbenbare sin nåde gennem dem til verden. Han ønsker, de skal søge råd hos ham og anerkende hans magt. Kristus lægger kærlighedens krav på alle dem, han har givet sit liv for. De må adlyde hans vilje, hvis de vil have del i den glæde, der venter på alle, som genspejler hans karakter her. Det er godt for os at føle vor svaghed, for da vil vi søge den styrke og visdom, som Faderen fryder sig over at give til sine børn i deres daglige kamp imod ondskabens magter. Ellen G. White |