Disse vers er helt klare. Hvert menighedsmedlem skal forstå, at Gud er den, man skal se hen til for at forstå sin personlige pligt. Det er ret, at brødre rådfører sig med hinanden, men når mennesker vil bestemme, hvad deres brødre skal gøre, da bør der svares: Jeg har gjort Herren til min rådgiver. De, som vil søge ham i ydmyghed, vil finde, at hans nåde er tilstrækkelig, men når eet menneske tillader en anden at træde ind imellem ham og den pligt, som Gud har udpeget for ham, når han sætter sin lid til mennesker og anerkender dem som sine vejledere, da træder han ned fra den sande grundvold til en falsk og farlig. En sådan mand vil miste sin åndelighed i stedet for at vokse og udvikles.