Jeg så at Gud havde gjort min mand til byrdebærer siden 1844, at han får en erfaring med at udfylde det sted i værket, han har planlagt at han skal besidde. For at gøre dette har han påtaget sig ansvar og risikerer noget for dette budskabs fremgang. Gud finder behag i at andre vil nære den samme interesse, og handle med den samme energi, men mange tør ikke. Jeg så at Gud ikke har behag i dem, som ikke selv tager byrderne, og er lige ved at beklage sig over for ham, han har lagt så tunge byrder på. Hvis andre ville komme frem og bære de byrder han har båret i årevis, og vover alt; liv, helbred, styrke, tid, alt, for at få dette værk i gang, alene stole på at budskabet kommer frem, så vil Gud befri ham for så tunge ansvar.