Den ægyptiske hær triumferede hele natten over at Israels børn igen var i deres magt. De tænkte at der var ingen mulighed for dem at udvise; for det Røde Hav strakte sig foran dem, og deres store hære var tæt bagved dem. Om morgnen, idet de kom frem til havet, se der var der en tør sti, vandende delte sig, og stod som en mur på begge sider, og Israels børn var nået halvvejs igennem havet, og gik på tørt land. De ventede en stund med at beslutte hvad de bedst kunne gøre. De blev skuffede og blev rasende over at når hebræerne næsten var i deres magt, og de var sikre på dem så åbnede der sig en uventet vej for dem i havet. De besluttede at følge efter dem. "Og ægypterne, alle Faraos heste ,vogne og ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i havet. Men ved morgenvagtens tid skuede Herren fra ild og skystøtten hen imod ægypternes hær og bragte den i uorden; og han stoppede vognenes hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi Herren kæmper for dem imod Ægypten!"