Daniel kunde have fundet en nok så antagelig undskyldning for at vige af fra sine afholdende vaner; men Guds velbehag var ham kærere end den mægtigste jordiske fyrste yndest - var han kærere end selv livet. Da han på grund af sin høflige opførsel vandt yndest hos Melzar, der første tilsyn med de unge hebræere, bad Daniel ham om lov til ikke at nyde af kongens mad eller drikke af hans vin. Melzar frygtede, at om han skulde gå ind på hans forlangende, kunde han pådrage sig kongens unåde og forledes komme i fare for sit eget liv. Ligesom mange på vor tid troede han, at en afholdende diæt ville gøre disse unge mennesker blege og frygtelige i udseende og mindre kraftige, mens den lækre mad fra kongens bord ville gøre dem rødusssede og vakre og ville fremme både legemlig og åndelig dygtighed.