Gud var tålmodig med Lucifer I sin store barmhjertighed bar Gud længe over med Lucifer. Han blev ikke straks nedstyrtet fra sin ophøjede stilling, da han begyndte at skabe utilfredshed blandt englene, og heller ikke, da han gav sig til at fremstille sine falske krav overfor de engle, som var loyale. Han fik lov at blive i himlen i lang tid. Han fik gang på gang tilbudt tilgivelse, hvis han blot ville vende om og underkaste sig Guds vilje. Disse anstrengelser, som kun en uendelig kærlig og vis Gud ville gøre sig, blev udfoldet for at overbevise ham om hans vildfarelse. Tidligere havde der aldrig eksisteret utilfredshed i himlen. I begyndelsen forstod Lucifer ikke selv, hvor hans vej ville føre hen. Han forstod ikke sine egne følelsers sande natur. Men da det blev bevist, at hans utilfredshed var ubegrundet, erkendte han, at han havde handlet urigtigt, at Guds krav var retfærdige, og at han burde indrømme dette for alle himlens beboere. Hvis han havde gjort dette, kunne han have frelst sig selv og mange engle. På dette tidspunkt havde han endnu ikke helt glemt sin troskabspligt mod Gud. Skønt han havde forladt sin plads som skærmende kerub, kunne han være blevet genindsat i denne stilling, hvis han havde været villig til at vende tilbage til Gud og anerkende Skaberens visdom, og hvis han havde været tilfreds med at udfylde den plads, som var blevet ham betroet i Guds store plan. Men hans stolthed forbød ham at bøje sig for Gud. Han blev ved at forsvare sin handlemåde, og påstod, at han ikke behøvede at angre. Til sidst gik han direkte mod Gud i den store strid. |