Kristus saa i Jerusalem et symbol paa verden, som er forhærdet i vantro og oprør og haster afsted for at falde under Guds hevnende dom. Den faldne slægts elendighed trængte hans sjæl og fremtrvang fra hans læber hint overordentlig bitre raab. Han saa syndens historie fremstillet i menneskelig emendighed, i taarer og blod. Hans hjerte var bevæget af uendelig medlidenhed med de besværede og lidende paa jorden. Han længtes inderlig efter at hjælpe alle; men han vidste, at ikke engang hans haand kunde standse den menneskelige elendigheds strøm. Blot faa vilde søge hen til den eneste hjælpekilde. Han var villig til at lide og dø for at bringe den frelse; men blot faa vilde komme til ham, at de kunde erholde livet.