Tausen, "Danmarks reformator", var en bondesøn. Allerede i barndommen viste han, at han besat en stor forstand. Han tørstede efter lærdom, men forældrenes fattigdom tillod ham ikke at studere, og han gik i et kloster. her vandt han sine foresattes gunst ved sit hellige liv, saa velsom ved sin flid og troskab. Det viste sig, at han besat talenter, som tydede paa, at han en gang i fremtiden kunde gjøre god tjeneste i kirken. Man besluttede derfor at lade ham oplære ved et universitet i Tyskland eller Nederlandene. Man tillod den unge student selv at vælge en skole paa den betingelse, at han ikke skulde rejse til Wittenberg. Munkene sagde, at kirkens elever ikke burde sættes i fare for at blive paavirkede af kjætteriets gift. Tausen rejste til Köln. Men skolastikernes mysticisme blev snart modbydelig for ham. Paa denne tid erholdt han et af Luthers skrifter. Han læste det med beundring og glæde, og fik stor lyst til at blive undervist af reformatoren selv. Men dersom han gjorde dette, udsatte han sig selv for at forarbe sine foresatte i klosteret og saaledes miste sin understøttelse. Han besluttede dog snart, hvad han vilde gjøre, og det varede ikke længe, for han blev indskreven som student i Wittenberg.